Om Nordstern
Nordsterns historie
Nordstern er en af Danmarks førende ejendomsudviklere og totalentreprenører. Som styringsentreprenør har Nordstern ikke egenproduktion, men sammensætter og leder det rette hold af underentreprenører og rådgivere fra projekt til projekt med det overordnede ansvar for kvalitet, økonomi og fremdrift. Nordstern har en historie, der strækker sig tilbage til 1979, og er i dag en landsdækkende virksomhed med kontorer i Aarhus, Horsens og København. Nordsterns knap 350 medarbejdere arbejder hver dag dedikeret for at udvikle og opføre bolig- og erhvervsbyggeri samt renoveringsprojekter, som reducerer klima- og ressourceaftrykket i Danmark.
I Nordstern er vi et HOLD
Hos Nordstern handler det om mere end bare byggeri. Vi er et HOLD, hvor
Hensynsfuld, Ordentlig, Lyttende og Dedikeret er i centrum.
Vi tager hensyn til vores omgivelser, miljøet og menneskene omkring os, hvor vi med respekt for de kommende generationer skaber mere bæredygtige løsninger.
Ordentlighed er vores ledestjerne, og vi sætter en ære i at levere kvalitet og troværdighed i alt, hvad vi gør. Vi holder, hvad vi lover og skaber tillid gennem vores pålidelighed og professionalisme.
Vi lytter til vores kunder, vores samarbejdspartnere og vores medarbejdere. Vi anerkender vigtigheden af at forstå deres behov, ønsker og bekymringer, så vi sammen kan finde de bedste løsninger og skabe langvarige relationer.
Vi er dedikerede og tager ejerskab. Vores professionalisme og stolthed er katalysatorer for at levere enestående resultater. Vi er engagerede, fokuserede og stræber altid efter at overgå forventningerne.
Velkommen til Nordsterns HOLD.
Nordsterns værdier
Hensynsfuld
Vi tager Hensyn til hinanden, vores omgivelser og de mennesker, vi påvirker med vores byggerier.
Ordentlig
Vi opfører os Ordentligt overfor hinanden og vores samarbejdspartnere – også når det er svært.
Lyttende
Vi Lytter til hinanden og til vores samarbejdspartnere, så vi sammen kan finde de bedste løsninger.
Dedikeret
Vi er Dedikerede og tager ejerskab – vi yder altid vores bedste og agerer professionelt i, alt hvad vi gør.
Nordstern er med i Samarbejdsløftet
Nordstern arbejder med en dialogbaseret og inddragende tilgang, hvor der proaktivt tages hånd om uenigheder, så konflikter forebygges. Vi har derfor gennem en årrække arbejdet strategisk med samarbejde i de interne hold på byggepladsen og med vores bygherrer og samarbejdspartnere.
For at styrke vores arbejde med samarbejde valgte Nordstern i 2023 at tilslutte sig Samarbejdsløftet, som Byggeriets Samfundsansvar og Bygherreforeningen står bag.
Ved tilslutningen har Nordstern deltaget på en række workshops og forpligtet sig til at arbejde med konkrete indsatser.
Udover de tiltag vi allerede arbejdede med, såsom opstartsworkshops, dataindsamling, videndeling, opfølgning og evaluering på samarbejder, så har indsatsen givet os et endnu større fokus på:
- Psykologisk tryghed i hele projektorganisationen
- Mental tilstedeværelse ved samarbejdsworkshops
- Onboarding undervejs i projekter
Se mere om Samarbejdsløftet på Byggeriets Samfundsansvars hjemmeside via dette link.